På det gamle kort fra 1813 har vi indrammet den gamle matrikel 10 der tilhørte Bygaarden med grønt. 10a udgør den øverste halvdel, hvoraf grundene i Bygaardens Vejlaug blev udstykket.
Et billede fra 1899 der viser græsmarken mellem Herlufsholmvej og Jyllingevej.
Alle vejene var oprindeligt private, og i starten brugte man mange steder skærver fra porcelænsfabrikkerne som belægning. Omkring 1920 var der på mange af vejene blevet plantet bornholmske røn, og nogle anså det for at være “Vanløses nationaltræ”.
Vanløse blev en del af Københavns kommune i 1901.
Vandløse Villaby
Oprindeligt blev vores kvarter udstykket og solgt af Konsortiet Vandløse Villaby. De annoncerede med:
“den fordelagtigste Beliggenhed ved Vandløse Station, bag Frederikberg, ca. 12 Minutters jernbanekørsel fra Vesterbro”….”Jernbanekort 7 1/2 øre pr. dag.“
“Opførelse af huse i villastil med størrelse og indretning efter køberens ønske. For at gøre erhvervelsen af en sådan villa med have lettere overkommelig have vi sat vore betingelser så lempelige som muligt.“
“Mod udbetaling af kun 1.000 kroner leveres en villa med 1500 kvadratalen grund fuldstændig færdig til indflytning.”
Deres eksempel var huse med to 3 værelses lejligheder, der delvist blev finansieret ved at man udlejede den ene lejlighed. Man kunne dog også vælge blot at købe en grund og selv forestå bebyggelsen
Hvis man var interesseret var ejerne til stede i Vandløse hver søndag ved det tog som afgår fra Kjøbenhavn kl. 12.00
Vejene skiftede navn
Mange veje i Vanløse havde navne der kunne forveksles med navne i andre dele af Københavns kommune og det blev bl.a. et problem for brandvæsnet. Alle kvarterets veje blev derfor i 1926 omdøbt
| Nuværende navn | Navn indtil 1926 |
| Bratskovvej | Evald Alle |
| Bygholmvej | Oehlenschlægers Alle |
| Børglumvej | Bygårds Alle |
| Herlufsholmvej | Holbergs Alle |
| Katholmvej | Baggesens Alle |
| Støvringvej | Heibergs Alle |
Vejlaugets dannelse i 1930
Når man ser på matrikelkortet for området fremgår det at selve vejbanen og området hvor Børglumvej og Herlufsholmvej møder Ålekistevej alt sammen stadig ejes af den oprindelige matrikel 10a.
I de købskontrakter der blev udfærdiget på grunde der hørte under Vanløse 10a blev der tinglyst, at udgifterne til vejens vedligeholdelse påhviler køberen, så længe den forblev privat vej, og han erholder facader og færdselsret til vejen, og ret til at lægge stikledninger til den kloakledning og andre ledninger, der bliver nedlagt i vejen.
Herlufsholmvej fik i 1926 en aftale om “vedligeholdelse af vejen, rensning af rendestensbrønde samt gartnerisk vedligeholdelse af træer” med Københavns Kommune.
12 marts 1930 blev Bygaardens Vejlaug dannet med henblik på at stå for vedligeholdelsen af de øvrige områder.
I 1988 fik vi overdraget ejendomsretten til matrikel 10a samt medhørende matrikel numre, hvilket gør at vi faktisk i dag stadig ejer en del af vejene på den anden side af jernbanen.
Vejlaugets krise i slutningen af 80’erne
I løbet af 80’erne blev vejene nedslidt og samtidig havde man mange drømme om etablering af stilleveje, flisebelægning af fortove og forbedring af beplantning etc.
I 1988 var vejlaugets årlige indtægter kun 44.200 kr så planerne harmonerede dårligt med vejlaugets økonomiske formåen.
Til sidst forsøgte man at få kommunen til at overtage driften, men kommunen var mest interesseret i en løsning så veje, kantsten og kloakker kunne blive ordnet.
Kommunen vurderede at der var behov for 2,6 mill. kr. som skulle betales af ejerne før de ville overtage driften. Efter lange forhandlinger fik man lavede en fordelingsmodel hvor betalingen varierede mellem 15.750 og 62.985 kr. afhængig af antal lejligheder og erhverv.
Det var ikke muligt at få tilstrækkelig mange til at acceptere vilkårene og i januar 1989 måtte bestyrelsen opgive projektet. Der var stor frustration og det var svært at se hvordan man kunne komme videre. Man fik øget de årlige indtægter til 90.000 men det rakte ikke langt.
En ny betalingsmodel og etablering af fjernvarme
I 1993 begyndte etablering af fjernvarme i kvarteret og samtidig blev man ved generalforsamlingen i 1994 enige om en ny betalingsmodel. Det betød at man mere end fordoblede kontingent indtægterne og i løbet af de 5 følgende år fik kontingentindtægter på i alt for 1,85 million.
Fjernvarme projektet på de dårlige veje resulterede i at asfalten blev ødelagt i et omfang så vi blev bevilliget et tilskud på 0,3 mill kr.
Det betød at vi i løbet af de 5 år fik lavet vejebane og kantsten på alle vejene samt fik startet på stillevejsprojekterne.
Herlufsholmvej kommer med i Vejlauget
Kommunen havde efter 1979 løbende hævet taksterne for grundene på Herlufsholmvej. I 1999 lavede vejlauget en ændring så de hjørnegrunde der lå ned mod Herlufsholmvej fik refunderet deres kontingent til Kommunen.
Kommunen opsagde vedligeholdelsesaftalen med Herlufsholmvej og krævede herefter at beboerne selv skulle betale for en omfattende reparation af vejene. Beboerne dannede et selvstændigt vejlaug og igangsatte samtidig dialog med Bygaardens Vejlaug og optagelse.
I 2005 vedtog vejlauget at parceller på Herlufsholmvej kunne blive optaget i Vejlauget under forudsætning af en forudgående istandsættelse og samlet indmeldelse og tinglysning af fremtidig pligt til medlemskab.
Processen tog tid så det var først i 2008 at formalia var på plads og næsten hele Herlufsholmvej blev fuldgyldigt medlem af vejlauget.
Færdiggørelse af stillevejsprojektet
Efter etableringen af Metroen blev kvarteret i stigende omfang en alternativ parkeringsplads for pendlere. Derfor har vi måtte implementere en række parkeringsforbud og i samarbejde med de øvrige områder nær stationen en 3 timers zone parkering.
Efter optagelsen af Herlufsholmvej blev det muligt at realisere nogle af de sidste elementer i stillevejsplanen. På trods af at en række indkørselsforbudt skilte og chikaner var blevet etableret i 70’erne var gennemkørslen i begge retninger betydelig.
Vi etablerede derfor i 2011 yderligere 5 bump og i 1918 blev den 17 meter bredde udkørsel mod Ålekistevej blev reduceret til 5 meter med en cykelbane således at indkørselsforbuddet blev tydeligt for alle. Kommunen hjalp samtidig til ved at reducere bredden på udkørslen mod Jernbane alle.
Samtidigt har vi fået beplantningen på trekanten ud mod Ålekistevej gjort pænere og fjernet muligheden for at parkere på fortovet ved Donners.
I forhold til den oprindelige plan fra 1985 er det meste nu gennemført, men vi mangler fortsat løsningen på problemer med gennemkørsel især mellem Ålekistevej og Jernbane Alle og i et vist omfang fra Jyllingevej ned mod Jernbane Alle.
På samme vis er ønsket om sikkerhed i forhold til børns leg og færdsel på kørebanen ikke løst.
Klima sikring af kvarteret
I 2011 blev København ramt af et større skybrud og rigtig mange kældre i området blev oversvømmet. Vandtrykket i hoved kloakken gjorde at der stod springvand op af kloakdækslerne og vandet trængte ind primært via gulvafløb og toiletter i kældrene.
I skybrudsplanen fra 2013 forslås det at alle vejene mellem Jyllingevej og Herlufsholmvej etableres som forsinkelsesveje.
Herlufsholmvej er ifølge kommunen planlagt til at blive en skybrudsvej på 300 meter (KV17).
Herfra skal skybrudsvandet afledes til Søndersøledningen, som er en nedlagt råvandledning, der kan udlede vandet til Grøndalsåen i Grøndalsparken.
Forhåbentligt kan Søndersøledningen mindske behovet for faskiner i området, men udfordringen for os bliver i samarbejde med Hofor at kombinere klimasikringen med de øvrige ønsker til både parkering og et sikkert, smukt og rekreative miljø for børn og voksne.
(Billederne og en del af teksterne er taget fra pjecen Vanløse før og nu 1901 – 1976, 75 års byjubilæum)